It ordborg

Mathias DitlevViden

Det kan være uoverskueligt for mange mennesker at hitte rede i de mange forskellige it-begreber, der findes. Det skaber forvirring og er tidskrævende, når man ikke forstår tingene, selvom man måske gerne vil. Derfor har vi lavet en oversigt over it begreber som jævnligt bliver brugt.

Har du forslag til begreber, som du gerne vil have forklaret, så må du hellere end gerne sende os en besked i chatten.

Skyen

Skyen er det fordanskede ord af ’cloud’, som forklarer den moderne måde at administrere og arbejde med computere på i dag. Helt konkret betyder det, at man via internettet får adgang til værktøjer som bliver processeret på internetservere og ikke lokalt på ens egen computer. Det sparer både lokale computerkræfter og giver adgang til langt højere udbud af programmer og services.

Backup

Backup betyder at have en ekstra kopi af noget, som man kan sætte sin lid til, hvis alt andet glipper. I it-forstand menes der her, at man har en ekstra kopi, en sikkerhedskopi af en fil, som man kan gendanne, hvis den oprindelige fil mistes ved enten computerfejl eller virus/hackerangreb.

Synkronisering

At noget er synkront betyder, at det agerer ens med noget andet på samme tid. Det kan f.eks. være to sportsudøvere som udfører en øvelse på samme tid og på samme måde.
Når noget er synkront digitalt, så betyder det at to stykker data er ens to forskellige steder på samme tid. Det kan f.eks. være mapper, hvis indhold er synkroniseret og ens med hinanden på tværs af to eller flere computere – hvilket det er tilfældet, hvis du bruger en cloud tjeneste som Onlime. Det løser flere praktiske udfordringer, som man har hvis man arbejder på tværs af computere eller ønsker at overføre filer fra ét system til et andet.

Arkivering

Et arkiv er et velkendt begreb og beskriver en bygning eller nogle rum som bruges til opbevare ting som umiddelbart ikke har behov for at skulle flyttes rundt. De bliver arkiveret, kan altid tilses og tilgås men forbliver altid på samme sted.
Det er i princippet også sådan, at arkivering fungerer i skyen. Her er det mapper, dokumenter, billeder osv. som du kan arkivere i skyen, så de ligger der permanent til eftertiden. Du kan altid tilgår og se dem, hente dem ned eller helt slette dem, hvis du vil – når de er arkiveret er de uafhængige af hvad du foretager dig på din computer.

SSL

”Secure Sockets Layer”, som SSL står for, er en standard sikkerhedsteknologi for at etablere en sikker kommunikation mellem en server og en klient. Med en sikker forbindelse menes der, at uvedkommende ikke kan ’aflytte’ eller ’se’ hvad der kommunikeres om. En server er f.eks. en webserver, en hjemmeside eller en service, som du bruger. I det tilfælde er du klienten. SSL gør det muligt at overføre følsomme data eller oplysninger fra ét sted til et andet så som backup af filer til skyen eller kreditkort-oplysninger, når man skal betale over nettet.

Læs om sikkerheden hos Onlime.

Fiberbredbånd

Fiberbredbånd er en ny type kabel, som giver mulighed for langt højere internethastigheder end før i tiden med kobberledninger. Den højere hastighed kommer af, at informationerne sendes via lys og ikke via metalledninger. Lys er mange gange hurtigere end andre kendte teknologier og en af de klare fordele er, at hastigheden er symmetrisk. Det betyder, at downloadhastigheden og uploadhastigheden er lige hurtige. Især uploadhastigheden er vigtig, når du skal tage backup af data og sende dem til skyen. Så går det nemlig meget hurtigt.

Generelt er kabel stadig væsentligt hurtigere end WIFI. Så hvis du skal udnytte din fiberforbindelse bedst muligt, er det vigtigt også at have de rigtige kabler.

Kobberbredbånd

Kobber er den gamle måde at få bredbånd på i sin husstand. Hos selskaberne hedder det ADSL/DSL og kan genkendes ved, at download – og uploadhastighed er forskellige. F.eks. kan du være sikker på, at en hastighed på 40/12 Mbit/s er en kobberhastighed, da de to hastigheder ikke er symmetriske. Hvis du ønsker den bedste og hurtigste hastighed, bør du undersøge, som du kan få fiberbredbånd – her sendes data nemlig med lysets hastighed!

Uploadhastighed

Uploadhastigheden er den vigtigste, når du skal tage backup af dine data til skyen, da det er den største indikator for, hvor hurtig du kan uploade dine filer. Hvis du ser en internethastighed hos et selskab, f.eks. 40/12 Mbit/s, er det sidstnævnte tal uploadhastigheden (i eksemplet = 12 Mbit/s). I mange år har downloadhastigheden været den gængse opfattelse af en internetforbindelse, men uploadhastigheden har mere og mere at sige og i fremtiden vil den blive mindst lige så vigtigt som downloadhastigheden.

Skal du have en hurtig uploadhastighed i dag, så skal du have fiberbredbånd.

Test din uploadhastighed til Onlime.

Downloadhastighed

Downloadhastigheden er den som til alle tider har været mest brugt af private – det er nemlig den, som afgør hvor hurtigt du kan se en hjemmeside eller en video på nettet. Hvis du ser en internethastighed hos et selskab, f.eks. 40/12 Mbit/s, er det førstnævnte tal downloadhastigheden (i eksemplet = 40 Mbit/s). I takt med, at film og spil er blevet mere internetkrævende er kravene også blevet højere til internethastigheden.
Downloadhastigheden er i dag dog generelt høj over hele landet, og de fleste husstande har en hastighed, som kan opfylde deres behov. Selvom man har en høj downloadhastighed er det dog ikke garanti for, at uploadhastigheden også er høj. Det kommer an på, om du har alm. kobberbredbånd eller fiberbredbånd.

Test din downloadhastighed til Onlime.

Kryptering

Kryptering betyder at omskrive noget, så det er ulæseligt for andre end dem som ved, hvordan det er blevet omskrevet. På den måde kan man sende beskeder eller data på en sikker måde, da det kun er afsenderen og modtageren som er i besiddelse af ’nøglen’ til at afkode dataene. Kryptering bliver brugt verden over til at sende og modtage data, som skal sikres så som data i skyen, forbindelsen til banken mm.

Standardkrypteringen AES 256-bit er i dag praktisk talt umulig at bryde. Når du bruger Onlime og tager backup af data, benyttes denne type kryptering.

Datacentre

I en almindelig computer er der som udgangspunkt altid en eller flere harddiske, hvor al lokal data på computeren bliver opbevaret. Når du bruger computeren bliver data lagret på computeren og den generere varme fordi den bruger strøm. Princippet er lidt det samme med et datacenter, blot mange gange større. Her er placeret tusindevis af harddiske til at opbevare data som bliver sendt dertil via internettet fra f.eks. brugere af en sky-tjeneste.

Al varme som der bliver genereret af så mange elektroniske apparater bliver professionelt og kløgtigt administreres, så der ikke sker overophedninger. Derudover er der selvfølgelig en lang række andre sikkerhedsforanstaltninger som sørger for, at den tekniske fejlmargin er så minimal som overhovedet muligt.

3G

3G står for ’tredje generation’ og er betegnelsen for tredje generation af trådløs mobilteknologi og er pt. den mest brugte måde i Danmark at tilgå internettet fra en mobiltelefon. Teknologien kom frem i 1998 og erstattede 2G, som de fleste kender som ’edge’. I forhold til backup i skyen kan man godt bruge 3G – det kan nogle steder i landet levere acceptable upload-hastigheder. Dog er 4G meget mere velegnet til backup, da det er væsentligt hurtigere end 3G.

4G

4G står for fjerde generation’ og er betegnelsen for fjerde generation af trådløs mobilteknologi. Kendes også under initialerne ’LTE’ (Long-term-evolution Advanced). De største teleselskaber i Danmark er i fuld gang med at udvide 4G netværket, da det giver mulighed for at levere hurtigere hastigheder til mobile enheder end 3G. 4G kan bruges til online backup og giver efterhånden en del steder i landet mulighed for gode upload-hastigheder over mobilen.

5G

5G står får femte generations mobilnetværk og er en terminologi som beskrives i forskningspapirer og projekter til at betegne den næste betydelige fase indenfor mobile kommunikationsstandarder, efter de nuværende 4G standarder. 5G estimeres til at være 2020’ernes mobile netværksteknologi og tilbyder rasende hurtige trådløse hastigheder i forhold til 4G. Samsung testede allerede i 2013 5G og kunne sende data trådløst med hastigheder på op imod 1000 MB/s – 10 gange hurtigere end de absolut hurtigste internethastigheder, som man kan få i dag i her i Danmark.

Mbps

Mbps står for ’Metabit per sekund’ og er enheden som en internethastighed måles i. F.eks. er en af de mest almindelige hastigheder i dagens Danmark 20-30 Mbps. Praktisk talt betyder det, at data kan hentes eller sendes med ca. 2-3 megabyte i sekundet. Et højtopløseligt billede fylder til sammenligning typisk 5-10 megabyte.

Læs meget mere i vores blogindlæg her.

Android

Android er verdens mest brugte mobile styresystem i verden. Systemet bliver konstant udviklet hovedsageligt ledet af Google og bliver brugt på mobiltelefoner, tablets, PDA’er. Skal du ud og købe en ny smartphone eller tablet ligger valget stort set udelukkende imellem Apples iOS og Googles Android. Android bliver også brugt på smarte urer og andre ’wearables’ – ting som indeholder teknologi og som du kan bære på kroppen (f.eks. ure eller pandebånd).

iOS

iOS er Apples eget styresystem til deres mobile enheder såsom iPhone og iPad. Styresystemet er skrædersyet til Apples eget hardware og er derfor i manges øjne et låst system – til gengæld giver det Apple mulighed for at skræddersy brugerens oplevelse, da de både kan designe hardware og software sideløbende. iOS er verdens anden mest brugte mobile styresystem efter Android.

Lagerplads

Lagerplads er som det ligger i ordet et sted, hvor du kan lagre ting. I fysisk forstand vil det referere til lagerhaller hvor der opbevares varer i forbindelse med erhverv. I digital forstand forstås lagerplads som et sted, hvor du kan opbevare dine digitale værdier så som dokumenter og billeder uden risiko for, at de mistet, hvis elektronikken svigter. Lagerplads hos Onlime får du igennem funktionen Arkivering.

Cloud computing

Cloud computing er en bred betegnelse for at benytte tjenester som ikke kører lokalt på en computer men derimod leveres via internettet til brugeren. Tjenester som Gmail, Onlime og Amazon er eksempler på cloud computing fordi du bruger tjenesten via internettet. I kraft af internettets udvikling og hurtigere hastigheder er det blevet langt mere favorabelt at afvikle services og tjenester direkte i skyen fremfor lokalt på computeren. Det kræver færre kræfter af computeren og giver både fleksibilitet og stabilitet til brugeren.

Antivirus

De fleste computerbrugere er bekendt med computervirusser som kan inficere computerens filer og bl.a. gøre dem ubrugelige eller andet som gør livet surt for offeret. Antivirus beskytter mod disse angre og opdateres i henhold til nye virusser som bliver sendt ud af mennesker med onde bagtanker. Det er anbefalet at have et antivirus-program, men i dag er der også stor fokus på risikoen for at blive ramt af ondsindet malware så som crytolocker/ransomware. Her er det nødvendigt at ruste sig med sund fornuft eller et godt antimalware-program.

Antimalware

Malware er en sammentrækning af de to engelske ord malicious software og betyder på dansk ’ondsindet program’. Det er en betegnelse for programmer som gør uønskede og skadelige ting på de computere, som de kører på. Der er masser af forskellige slags malware – virus er også en slags malware sammen med ransomware, key-loggers, computerorme, adware og spyware. Et antimalware-program beskytter mod disse typer uønskede inficeringer på computeren og er derfor bredere end et antivirus-program i dens beskyttelse da mere moderne trusler i dag også indbefatter andre typer malware end virusser.

Ransomware

Ransomware er en af de største trusler mod computere i dag, da det er super udspekuleret og en direkte tilfangetagelse af din computer. Bliver du offer for et ransomwareangreb, som er et hackerangreb, bliver din computer og dine filer låst og krypteret af en hacker. Vedkommende beder dig herefter betale en løsesum for at låse computeren og dens filer op igen. Der er ingen garanti for, at du får dine filer igen, men der er nogle ting, som du kan gøre for at undgå at blive ramt.

Kort fortalt gælder det om at være vågen og kritisk overfor især de mails, som du modtager fra offentlige institution som Skat eller store virksomheder som Apple.

Grunden til, at du skal være påpasselig med disse mails er, fordi hackerne på den anden side er blevet meget dygtige til at efterligne mails fra afsendere, som normalt har stor tiltro hos folk (f.eks. Skat). De forsøger at snyde dig til at klikke på et link i mailen – f.eks. at du skal have skat tilbage.. – men det skal du IKKE gøre. Mange bliver ramt af ransomware fordi de er for godtroende og ikke tænker sig om. Hackerne udnytter menneskets tiltro og snyder os, når vi stoler for meget på det der kommer ind af mail-brevsprækken.

Læs mere om ransomware, og hvordan du undgår at blive ramt.

VPN

VPN er en måde at beskytte sin færden på internettet. Det står for ’Virtual Private Network’ og skjuler og krypterer brugerens aktivitet på internettet ved at oprette forbindelse til internettet gennem en sikker server et andet sted i verden. På den måde er der ingen der kan finde ud af, hvad du foretager dig på internettet eller hvor du befinder dig henne i verden. Har du ikke VPN, bliver du overvåget stort set uanset hvad, du bruger internettet til. For de fleste mennesker er der måske ingen grund til at skjule deres færden på internettet – men det er måske rart nok at vide, at der ikke er nogen, som kan følge med i, hvad man foretager sig.

Mere om VPN.

Hacker

En hacker er en person som ved hjælp af kriminelle it-metoder skaber sig adgang til en anden persons computer. Hackeren kan derved styre, overvåge og stjæle informationer fra offerets computer. Oftest er de interesseret i digitale værdiinformationer som kreditkortoplysninger eller personlige digitale ejendele, som kan bruges til at afpresse offeret.

IP

IP står for ’Internet Protocol address’ og er måden hvorpå man identificere en enhed på et netværk. Alle enheder som er koblet til et netværk har en IP, så enheden kan identificeres og bruges. Det gælder både computere, mobiler smartphones osv. Ønsker man at være anonym og skjule sin IP, når man bruger internettet, kan man benytte sig af en VPN forbindelse.

4K

4K er en betegnelse for en opløsning med en horisontal længe på 4096 pixels og en vertikal længde på 2160 pixels. Opløsningen er ved at være standarden i de fleste nye TV, og der bliver skabt mere og mere indhold som kan afspilles i formatet. Her kan blandt andet nævnes Netflix serier og GoPro videoer. 4K erstatter den tidligere standard Full-HD.

Især 4K videoer optager store mængder plads på ens computer. 4K video kan sikkerhedskopieres i skyen hos Onlime.

Pixel

En pixel er den mindste kontrollerbar enhed på en skærm og kan ses, når man zoomer langt nok ind som små firkanter. Hver pixel på en computerskærm er programmerbar og gør det muligt samlet set at vise det indhold, som man nu engang benytter sig af på computeren.

Wi-Fi

Wi-fi er måden du kan opkoble dine enheder til internettet trådløst. Det er standard i stort set alle computere og smartphones.

PRISM

PRISM er navnet på et afsløret overvågningsprogram, benyttet af den amerikanske stat til at aflytte mindst 9 af de største amerikanske it tjenester så som Google, Amazon, Apple osv. Programmets eksistens blev afsløre i 2013 af Edwards Snowden og skabte røre i opfattelsen af privatsfæren på internettet. En debat som stadig raser.

Listen med begreber vil løbende blive opdateret.