Hvordan får man den hurtigste upload hastighed?

Mathias DitlevViden

hurtigere internethastighed betyder hurtigere backup

Når du har backup i skyen, er noget af det allervigtigste, at du har en hurtig upload hastighed. Mange udbydere fokuserer på at fremhæve og udbyde en højere download hastighed end upload hastighed, da det er det de fleste kunder har mest brug for. Men nu hvor tjenester som online backup er blevet tilgængelige, så begynder det også at spille en stor rolle, hvor god upload hastigheden er.

Mange udbydere tilbyder forbindelser der hedder noget i retning af fx 10/2 eller 20/5. Det betyder at du får 20 Mbit/s i download hastighed, men kun 5 Mbit/s i upload hastighed. Selv om det ikke lyder som den værste forbindelse, så kan det blive langt bedre. For uploader du store eller mange filer, som man sædvanligvis gør, når man tager online backup, så tager det altså noget længere tid, hvis din upload hastighed er lav.

Hvordan får jeg den bedste upload hastighed?

Du får den bedste upload hastighed med en fibernet forbindelse. Desværre er det ikke alle, der kan få fibernet, da det ikke er udbredt overalt i landet og generelt udbydes  af elselskaberne. I mange instanser tilbyder de at installere det gratis i boligforeninger, hvis der er nok tilslutning til det. Dermed kan en mindre boligforening f.eks. ikke få fibernet lagt gratis ind, hvis området overordnet ikke er interesseret i det.

Forskellen imellem de gammeldags kobberforbindelser (ADSL) og fibernet er, at fibernet kan levere langt højere hastigheder og samtidig kan stå inde for, at du får den hastighed de reklamere med. Med en kobberforbindelse er løftet at du kan få op til f.eks. 20 Mbit/s, hvor du på fibernettet vil få en reel 20 Mbit/s forbindelse.


>> Tag hastighedstesten og se, hvor , du kan tage backup i skyen.

LANGSOM: Internethastighed igennem telefonstikket

internethastighed igennem telefonstikket

Ved kobberforbindelser kan få hastigheder på op til 300/50 Mbit/s. Det gælder dog ikke alle, da det kommer an på hvor tæt du er på centralen. Des tættere du er, des højere hastighed kan du få i forhold til den, du betaler for. Den største ulempe ved kobberforbindelser er, at den hastighed du betaler for, f.eks. 20/5, er en approksimativ hastighed, hvilket vil sige at du altså ikke kan være sikker på at få den lovede hastighed. Typisk vil den ligge lavere, både i upload og download hastighed, end hvad du rent faktisk betaler for.

LIDT HURTIGERE: Internethastighed signal igennem kabel-tv

internet gennem kabeltv

Modtager du dit internet igennem kabel-tv, så kan du få hastigheder på op til 500/60 Mbit/s. Det er selvfølgelig også imponerende, men den slags forbindelse, som f.eks. igennem YouSee, er som regel noget dyr per måned.

HURTIGST: Internethastighed signal igennem fibernet

Har du fibernet, så kan du få hastigheder på 1000/1000 Mbit/s til en rimelig pris og helt op til 5000/5000 Mbit/s igennem f.eks. Gigabit. Den sidstnævnte forbindelsen er dyr, men det er jo så også ensbetydende med at du kan uploade f.eks. dine backupfiler i løbet af kort tid.

Lige nu er det den hurtigste internethastighed, du kan få – måske endda på verdensplan.

Prioritering spiller selvfølgelig en rolle, men vægter du sikring af dine data og filer højt, så er fibernet et must-have.

Se et dækningskort for, hvor I landet de forskellige udbydere tilbyder fiberbredbånd.

Hvorfor er min forbindelse langsom?

Der er en del ting, som kan indvirke på hastigheden, og som du måske ikke lige tænker over i det daglige. Blandt andet skal du være opmærksom på, at hastigheden daler, når der er flere computer, tablets, telefoner og andre apparater, der bruger din internet forbindelse.

1 – Flere enheder på én gang

Jo flere apparater der bruger den samme forbindelse, desto langsommere bliver den hos hver part. Det svarer lidt til at trække snore igennem et hul. Jo flere du trækker igennem, jo mere besværligt bliver det, og jo mindre bevægelige er snorene. Så, har du f.eks. et Smart-TV, som du bruger til at se Netflix med, og en bærbar til at arbejde på, mens andre dele af familien bruger deres mobiltelefoner, tablets, bærbare, stationære og andre apparater, der er på nettet, så vil hastigheden dykke lidt hver gang, et nyt signal hægter sig på.

for mange enheder på internettet på én gang

Har du en stærk forbindelse, så bemærker du det nok ikke. Har du derimod en svagere forbindelse, så kan du bestemt mærke forskel – og flere af jer kender nok til denne frustration der opstår, når den svækkede forbindelse pludselig resulterer i et hakkende afsnit serie eller langsomme reaktionshastigheder på Facebook.

2 – Mere aktivitet på samme tid

Flere samtidige downloads indvirker også på hastigheden. Hvis du f.eks. er ved at hente nye programmer ned, samtidig med du synkroniserer eller tager backup til f.eks. Jottacloud og sideløbende med, at du streamer en film, så vil hastigheden dale kraftigt, alt efter hvilken type forbindelse du har.

3 – Brug af trådløs internetforbindelse

Bruger du en trådløse forbindelse, har det også indflydelse på hastigheden.

Alt efter hvilken router du har og hvordan dit hjem er indrettet, så har det alt sammen indflydelse på, hvor stærk din forbindelse er. Andre trådløse apparater kan også gå ind og genere din trådløse forbindelse. Det kan til dels afhjælpes ved enten at bruge de såkaldte range extendere, der forstærke signalet af dit trådløse signal. Alternativt kan du, hvis du bruger din computer tæt på hvor routeren står, også vælge at forbinde et netværkskabel til computeren.

4 – Indvirkning fra inventar og konstruktioner

Vægge, spejle, metal, vandrør og elinstallationer kan også have indflydelse på det trådløse signal, og det er derfor, i nogle tilfælde, tilrådeligt at placere sin trådløse router så højt oppe som muligt, som f.eks. på en høj reol.


Der er mange vejledninger på nettet til hvordan man optimerer sit trådløse signal og mange af dem er nemme at følge. Du skal dog ikke regne med at få en helt ny internetforbindelse ud af det, da det i sidste ende bestemmes af din internetudbyder, hvilken hastighed, du kan få. Hvis du har vrøvl med dit trådløse netværk, kan du forsøge med en anden slags router – f.eks. eero.

Hvad kan jeg gøre for at få en hurtigere forbindelse?

Download managers

Du kan bruge en downloadmanager, så som FreeDownloadManager. Disse, blandt mange andre, sikrer dig et jævnt og hurtigt download, samtidig med at de også forhindre at du skal starte forfra, hvis forbindelsen ryger eller hentningen af filerne går i stå af en anden grund.

Bruger du f.eks. Internet Explorer til at hente en større fil, kan du risikere at den stopper midt i det hele og så skal du starte forfra. Dette er en downloadmanager med til at forhindre.

Optimer din eksisterende kobberforbindelse

Udover at skifte fra kobber til fibernet eller software-optimere din router, kan du selv gøre en del for at sikre dig lidt højere hastighed, hvis du har en kobberforbindelse. Du kan slå visse programmer fra når du surfer, eller du kan forsøge at undgå spidsbelastningsperioderne, som bl.a. er omkring det tidspunkt, hvor folk kommer hjem fra arbejde eller midt på aftenen.

Bedste tidspunkt at bruge internettet

Det bedste tidspunkt at bruge nettet på er om natten, men det er selvfølgelig de færreste der sidder og surfer om natten i hverdagene. Du kan dog med fordel lade computeren køre natten over, og overlade det til backup programmet at køre på disse tidspunkter.

Ændringer i din browser

Alt efter hvad browser du bruger, så kan du slå nogle programmer fra. I Internet Explorer, f.eks., kan du slå Smart-Screen-filteret fra, der holder øje med de sider du besøger. Dog vil du så være mere udsat for hacker angreb, hvis du slår beskyttelsen fra. I Internet Explorer kan du slå den fra ved at klikke på Sikkerhed i værktøjsmenuen og så vælge ”Slå Smart-Screen-filter fra”.

Vil du gøre brug af denne ændring, så skal du selvfølgelig overveje om du har andet, der erstatter denne sikkerhed.

Overvej at benytte en VPN tjeneste

Du kan f.eks. overveje at benytte en VPN-tjeneste for at beskytte dig, når du surfer på internettet.

Slå RSS fra

Du kan også slå søgningen efter RSS fra, hvis du ikke bruger det. I Internet Explorer skal du klikke på Indstillinger – Indhold – Feeds og så fjerne hakket i ”Slå web-slice søgning til”

Slå multimedier fra på besøgte sider

Noget der giver en del mere båndbredde er at forhindre din browser i at hente billeder, animationer og videoer på de respektive sider du besøger. Det kan have en lidt kedelig indflydelse på siderne ved at gøre dem farveløse og, i nogle tilfælde, ubrugelige, men du kan jo altid vælge at indlæse det ekstra materiale, hvis du render ind i en sådan side. I Internet Explorer skal du klikke på Indstillinger – Internetindstillinger – Avanceret og så finde Multimedier, hvor du fjerner hakket på ”Afspil animationer på websider”, ”Afspil lyd på websider” og ”Vis billeder”.

Powerline adaptere

Du kan også investere i powerline adaptere. Det er en måde at bruge elnettet i huset på til at agere netværk. Du køber mindst to powerline adaptere, sætter den ene i stikkontakten hvor du har din router, og forbinder router og adapter med et netværkskabel. Så kan du sætte den anden i en stikkontakt hvor din computer står og gøre det samme her.

På den måde får du et netværk uden at skulle trække kabler, som samtidig byder på en mere stabil forbindelse og også en højere hastighed, og så virker den også på tværs af sikringsgrupper. Du kan få adaptere der har en indbygget stikkontakt, så man ikke mister den stikkontakt adapteren er sat i. Dog skal du være opmærksom på at hvis f.eks. din nabo bruger samme adapter type, kan de få adgang til dit netværk, hvis du ikke sikre det.

Læs mere om Powerline adaptere her.

Hvordan tester jeg min hastighed?

Hvis du går i gang med at optimere din forbindelse, så kan det være en god vejledning at følge med i, om der sker en forandring i din hastighed. Det kan du gøre ved at starte med at køre en hastighedstest, og køre den igen når du har optimeret forbindelse, for at se hvor meget det har gavnet. Det kan fx være fordelagtigt at gøre efter hver enkelt ændring for at måle dennes effekt – selvfølgelig med forbehold for, at en forbindelse altid er mere eller mindre svingende.

Test hvor hurtigt, du kan tage backup

Du kan teste din hastighed med vores hastighedstest her hos Onlime – den er koblet direkte på vores servere, så du kan finde ud af, hvor hurtigt, du kan tage backup af dine filer.
Gå til hastighedstesten.

Flere ting, du kan gøre

Det kan også betale sig at kigge sin computer igennem, for at se om der er nogle programmer der bruger båndbredde, som du måske reelt ikke har brug for. Du kan så enten vælge at afinstallere dem eller fjerne dem fra startup proceduren på computeren, så de ikke automatisk går i gang, når du tænder for computeren.

Fjern et unødigt program fra Windows 10
I Windows 10 kan du søge efter Jobliste og så vælge fanen der hedder Startup. Herunder kan du så se hvilke programmer der bliver aktiveret, når du starter din computer og hvor stor indflydelse de har på opstarten. Du kan derefter klikke på de enkelte og deaktivere dem. Men vær opmærksom på hvad du slår fra. F.eks. skal du ikke slå Jottacloud fra, hvis du bruger denne eller andre programmer til backup, for så stopper din automatiske backup.

Forhindre et program i at starte op ved computerens opstart
For at afinstallere programmer i Windows 10 skal du klikke på Indstillinger og derefter vælge System, så Apps og funktioner, hvorefter du kan kigge de installerede programmer igennem og vælge hvilke du vil afinstallere. Vær opmærksom på, at du kun kan afinstallere et program ad gangen. Er du det mindste i tvivl om programmet er i brug eller ej, så lad være med at afinstallere det.


Alt i alt er der en del ting du kan gøre selv for at sikre en bedre forbindelse, lige fra at få fiberbredbånd til at ændre på opsætningen i både router og computer. I sidste ende kommer det dig til gode, hvis du har en stærkere forbindelse, fordi det gør din backup i skyen hurtigere og dermed mere sikker. Så mister du ikke noget mere og behøver ikke hele tiden at være opmærksom på at køre backup selv, eller at skulle sørge for at du har en opdateret kopi af dine data udenfor huset.

Mobilt bredbånd begynder også at få bedre upload hastighed

mobilt bredbånd

Det er ikke kun internethastigheden, som du fører ind i huset, som er i udvikling. Mobilt bredbånd er i sandhed også ved at tage fart og med nye teknologier som 4G, 4G+ og 5G begynder hastighederne via vores mobile enheder at blive rigtig hurtige. Begrænsninger på denne front er dog endnu, at mobil data ikke er ubegrænset, men som regel meget dyrt, hvis du vil bruge det som erstatning for det almindelige bredbånd til din computer.

Det er dog kun et spørgsmål om tid før, at vi kan få hurtigt og ubegrænset mobildata til rimelige priser – og så bliver backup i skyen med ét endnu mere fleksibelt!

Læs mere om mobilt bredbånd.

Har du spørgsmål eller bidrag til vores indlæg, er du velkommen til at skrive til os.