Vi høster ikke dine data – og tjener ikke penge på dem.

Vi lever i en tid, som muliggør overvågning i en hidtil uset grad.

Det er takket været teknologier, som vi alle elsker og bruger. Men de bliver også brugt i tvivlsomme forretningsmodeller, der genererer penge ved at indsamle og handle med oplysninger om os.

Vi høster ikke dine data – og tjener ikke penge på dem. Det er ikke en del af vores forretningsmodel. Vi koncentrerer os udelukkende om at udvikle og drive vores tjeneste, som du kan bruge til at opbevare dine filer i.

Vi designer løbende vores tjeneste til at indsamle mindst muligt persondata.

Alle enheder der kan gå på internettet, er grundlæggende synlige for andre på internettet – lidt som prikker på en radar. Internettet var faktisk designet til tydeligt at tilkendegive, hvem afsender og modtager er, da det blev designet til intern brug mellem videnskabsfolk.

Det er et problem i dag, hvor vi har mange internetbaserede enheder med apps på. En i lommen, måske en på armen, i bilen, i stuen – og måske på børneværelset?

Vores tydelige idenditet muliggør, at apps og websider kan indsamle data gennem vores hverdag og 'ringe hjem' til de sammenkørte databaser, som kortlægger vores færden.

Indsamlingen sker på flere måder. Du kender alt til cookies efterhånden, og disse er synlige, når vi skal acceptere eller afvise dem på en ny webside.

Mindre synlige er bagvedliggende webteknologier- og tjenester, som mange apps benytter. Nogle er godartede og hjælper med at fejlsøge. Andre er deciderede onde og kan indsamle data som;

• lokation,
• hvilken tekst du har kopieret for nylig,
• hvilke apps du har installeret,
• logning af hvornår du er online og offline,
• hvilke wifi-netværk du har besøgt

Sådanne data kan sammenkøres med profiler på sociale medier og andre databaser, som vi så det med Cambridge Analytica skandalen.

Indsamling af data med fokus på videresalg eller ligende er udbredt. Det er især gratis apps og tjenester, man skal være på vagt for – og især dem, der er udviklet af virksomheder uden for EU.

Mange gange sker videregivelsen af data automatisk – og andre gange er det en simpel handel, hvor databaser med persondata bliver handlet.

Blandt de mest kendte værktøjer er fx Google Analytics. Dette værktøj bliver implementeret ved at indsætte en kode på websiden, der automatisk indsamler data og hjælper websideejere med få indblik i, hvordan websiden bliver brugt.

Problemet ved Google Analytics er imidlertid, at man som bruger af værktøjet ikke umiddelbart kan garantere, hvilke oplysninger Google opsamler, og hvad de ellers bruger den til.

Mange velmenende virksomheder, websites og apps bruger et væld af analyse- og annonceværktøjer til online markedsføring. Men med Datatilsynets vurdering af, at Google Analytics ikke umiddelbart kan bruges lovligt uden videre, spejder vi forhåbentligt mod en fremtid, hvor mere bæredygtige alternativer bliver valgt.

Ud over værktøjer som Google Analytics, anvender mange websider annoncer. Ofte er disse målrettede mod den besøgende, da man også med værktøjer som fx Google Ads, kan målrette annoncer efter hvad, man har søgt efter på søgemaskiner. 

Vi bør generelt studse over 'Målrettet annonce'. For det indikerer, at annoncører følger med rundt på websider og i apps og kender vores adfærd.

I vores online markedsføring hos Onlime.dk respekterer vi dit valg, om at takke ja eller nej til markedsføringscookies. Vores brug af markedsføringscookies hjælper os udelukkende med at se, hvis en annonce på fx Google ledte til et salg. Dermed tjener vi aldrig penge på persondata.

Læs mere om vores persondatapolitk og privatlivsgarantier.