Harddiskens historie – Fra kæmpe drev til ekstern harddisk, SSD og Skyen

Der er næppe nogen anden branche, der bevæger sig ligeså hurtig som den teknologiske.

Harddiskens historie – Fra kæmpe drev til ekstern harddisk, SSD og Skyen
Image
Mathias Ditlev
maj 10, 2018

Noget af det, der har haft størst betydning for udviklingen, og senere almene mennesker, er harddisken. Lagring og opbevaring af information var nemlig fuldstændig essentiel i mange år, når der skulle bygges på eksisterende viden, ikke bare om teknologien.

I dag er der mange hurtigere, smartere og mere effektive alternativer, såsom cloud lagring, men vi kommer ikke uden om, at de små diske og drev har spillet en stor rolle i, hvor vi er i dag.

Her kan du komme meget tættere på, hvor og hvordan det hele begyndte, samt hvilken udvikling harddisken, som fyldte hele 60 år i 2016, har været igennem indtil nu.

Her kan du komme meget tættere på, hvor og hvordan det hele begyndte, samt hvilken udvikling harddisken, som fyldte hele 60 år i 2016, har været igennem indtil nu. "

Verdens første harddisk var ekstern

Lad os starte med at spørge – Kunne du forestille dig at have et ekstra køleskab, på et helt ton, stående på kontoret?

Den størrelse havde de allerførste harddiske nemlig fra 1956 , og der var tale om en voluminøs fætter, i hvert fald når vi taler størrelsesmæssig.

Selve harddisken, der gik under navnet RAMAC, kunne ikke lagre mere end 5 megabyte. Det var naturligvis også til den nette sum af godt 56.000 kroner per megabyte, så det kræver næppe en regnemaskine og komme frem til, hvad det ville koste at lagre en video fra familiefødselsdagen eller dine feriebilleder på det store monstrum.

Læs også: Hvor meget er 5GB?

RAMAC, en gammel harddisk på størrelse med et køleskab
(RAMAC) Random Access Method of Accounting And Control, IBM 350

Mesterværket kunne det amerikanske multiteknologiske virksomhed, IBM, tage æren for. Faktisk var RAMAC også den første eksterne harddisk og forgængeren til alle harddiske, vi har kendt og kender i dag. Senere kom vi til at forbinde eksterne harddiske med noget helt andet.

Det var ligeledes IBM, der fortsatte med at udvikle på harddisken i mange år fremadrettet, og på trods af det afskrækkende prisleje, fik de faktisk afsat over 1000 maskiner på den første måned, RAMAC var på markedet.

På trods af det store salg, var det naturligvis langt fra alle, der havde plads til at have det voluminøse system stående derhjemme eller på arbejdspladsen. Dermed så den fjernbare harddisk dagens lys i 1962. Hvor RAMAC havde en diameter på 61 centimeter, kunne den nye IBM 1311 klemme sig ned på blot 36 centimeter i diameter og en vægt på kun 4,5 kilogram. Det er altså vægten på en gennemsnitlig kat, hvor der før var tale om vægten på en almindelig personbil – Og alt dette på blot seks år.

modsætningen til RAMAC, som kunne lagre 5 MB, kunne IBM 1311 kun lagre 2,6 MB. Det blev startskuddet til de harddiske, som de fleste mennesker rundt omkring i verden kom til at sætte i deres computere op gennem 1990’erne, hvor computere og internet i hjemmet blev stadig mere udbredt.

Velkommen til den første gigabyte

IBM 3380, den første gigabyte
Den første Gigabyte, IBM 3380

I starten af 1980’erne kunne IBM vinke pænt farvel til megabytes og i stedet præsentere deres første harddisk med en gigabyte.

Det var meget mere plads end nogensinde før!

IBM 3380 havde den nette startpris på hele 546.000 kroner, så nye teknologi var bestemt ikke for alle. Størrelsen var endnu enorm, og harddisken vejede 249 kilo, så det var heller ikke noget, der passede ind i den almene husholdning. Her øjnede Seagate et marked, og i 1980 præsenterede virksomheden sit første diskdrev, som vi kender det. Det kostede 8400 kroner og passede i datidens computere, så for første gang kunne privatpersoner invitere 5 megabyte ind i hjemmet.

På 25 år formåede teknologien altså at skrumpe harddisken fra størrelsen af et køleskab til mindre end 15 centimeter i diameter. Synes du, at det lyder vildt?

Det er intet i forhold til, hvad der kom til at ske i de næste 25 år.

1990’erne – et rent udviklingskapløb blandt de store IT-firmaer

I 1990’erne så de første bærbare computere dagens lys, hvilket naturligvis også spillede en rolle i, hvilke krav der blev stillet til transporten af data samt størrelsen heraf. Også de stationære computere fik endnu mindre harddiske, end det før var set, og computeren blev i stigende grad allemandseje i de små hjem.

Privatpersoner kunne selvsagt ikke have en over 200 kilo harddisk stående i stuen. Derfor kom Integra Peripherals i 1991 på markedet med en 4,5 centimeters harddisk. Ganske banebrydende i forhold til størrelsen. Samtidigt bød HP også på disken Kittyhawk, der målte blot 3,3 cm, året efter.

Ikke mange år efter, i 1992, introducerer SeaGate deres Barracuda-harddisk, der kunne rumme 2,1GB. Dermed var det datidens største harddisk rent pladsmæssigt. Dermed så verdens første 7200 RPMs (Revolutions Per Minute) også dagens lys, og Barracudaen var dermed også verdens hurtigste harddisk. Deraf kommer også navnet, opkaldt efter den bidske og hurtige rovfisk af samme navn.

harddiskens størrelser
Størrelsen på harddiske bliver mindre og mindre.

I 1996 gjorde IBM det for første gang muligt at opbevare 1 million bits per 6,4516 kvadratcentimeter. Samme år kom Seagate også på markedet med en endnu hurtigere harddisk, Cheetah-serien, med 10.000 RPM.

IBM, der i årtier havde ledt harddiskens kapløb, kunne naturligvis ikke bare stå på sidelinjen og kigge på, mens konkurrenterne udviklede på harddisken. Derfor trumfede de i 1997 med verdens første harddisk med magnetoresistiv (GMR) teknologi, som faktisk stadig bruges i dag. Harddisken kunne rumme hele 16.8 GB på sine blot 8,9 cm. Ikke nok med, at GMR var en helt ny teknologi til formålet, så var den såkaldte ”Titan” også datidens mest effektive harddisk, målt på dens fysiske størrelse kontra dens virtuelle pladsbeholdning. GMR-teknologien bruges stadig den dag i dag.

Dette illustrerer vist meget godt hvor intens 1990’erne var. Der var altså rivende gang i harddiskens udvikling.

I 2000 kommer det første 15.000 RPM harddisk på markedet, Cheetah X15, men rejsen for harddisken er først begyndt at tage fart – for det hele kunne blive meget hurtigere med en SSD.

Hurtig, hurtigere, SSD

I dag bruger langt de fleste computere de meget mere kompakte og hurtigere harddiske, Solid State Drive, der i daglig tale bare forkortes som SSD. De små, kompakte og lynhurtige drev kom på markedet i 2000’erne med virksomheder som SanDisk, Seagate og Samsung bag de første lanceringer. SSD-harddisken er en direkte erstatning for HDD-harddisken. Der er også blevet vinket farvel til de tårnhøje priser. I dag kan du smække en helt nyt SSD i din computer til 200 kroner for 120 GB - og i fremtiden vil størrelsen kun stige og prisen falde.

Samsung lancerede eksempelvis i 2016 deres PM1633a SSD, som til gengæld for prisen på 61.000 dollars giver dig 15 terabyte. Vægten er chokerende lave 140 gram, svarende til vægten på en baseball eller under en halv pakke smør.

Med harddisken, der er gået fra at være på størrelse med et familiekøleskab til et frimærke, som mange SSDer er, viser den teknologiske verden endnu engang, hvor foranderlig og eksplosiv den er. Toppen af kagen er dog cloudlagring, som er en fuldstændig usynlig form for opbevaring, der erstatter den traditionelle harddisk, eksterne harddisk, SSD og alle andre former for fysiske drev.

SDD har ingen bevægelige dele, hvilket de ældre HDD har. Blandt andet derfor er de mange gange hurtigere.

Skyen er det nye

ubegrænset plads i skyen
I skyen er der ubegrænset plads.

Der er ingen tvivl om, at cloud lagring er kommet for at blive. Det viser markedet også, hvor brugere bogstaveligt talt svømmer i plads, og hvor datasikkerhed er blevet endnu vigtigere end før med internettets konstante ekspandering og nye muligheder. Egentlig er cloud computing, som det kaldes, slet ikke nogen helt ny opfindelse.

Det er blot de senere år, at teknologien har fået frit spil grundet sin store fleksibilitet, sikkerhed, hurtighed og lave pris. Den første tanke og faktiske cloud blev udtænkt af J.C.R. Licklider i 1969, altså kun 13 år efter IBMs første harddisk så dagens lys. Han mente, at det ville være smartere, hvis alle verdens computere havde adgang til den samle pulje delt data, og det må vi da give ham ret i er smart. 

Hvor du før i tiden kunne risikere, at din harddisk pludselig futtede af, og du dermed mistede al din data, kan du i dag opbevare den i skyen,  som du har adgang til uanset hvor i verden, du befinder dig. Hvis din computer tager livet af sig selv, kan du bare tilgå dine filer fra din mobiltelefon eller tablet i stedet. At opbevare dine data i skyen er klart det sikreste og ligeledes den billigste måde. Desuden fylder din opbevaring i skyen kun fysisk, hvad din computer fylder – Derimod har du f.eks. her hos Onlime til gengæld ubegrænset plads lige ved hånden, uanset hvor du er. Hvis du samtidig gør brug af vores Office Online integration, behøver du heller ikke have dine dokumenter liggende på din harddisk længere. 

En anden fordel ved digital lagring kontra den traditionelle harddisk er, at du hurtigt og nemt kan dele dine filer med venner, familie eller dine kollegaer. Før i tiden skulle førnævnte stå klistret bag dig, for at kunne kigge med på hvad der skete på skærmen. Senere kunne du sende, hvad du ville dele, i en e-mail eller en fax. I dag kan du dele et link, uanset hvor i verden modtageren befinder sig.

Hvis dette ikke illustrerer, hvor langt datalagring og deling er kommet på blot lidt over 60 år, så ved vi ikke hvad gør.

Tak fordi du læste med 🙂