Årtiets computerråd 2010 til 2022

Mathias DitlevViden, Blog

ssd harddisk

Tema

Årtiets computerråd 2010 til 2022

Er din PC eller Mac langsom? Overvejer du at købe en ny? Vent lige et øjeblik og læs vores artikel..


Siden computeren, og i særdeleshed den bærbar computer, for ca. 10 år siden blev hvermandseje i Danmark, er der sket mange ting. Rigtig mange ting.

Den digitale udvikling har haft og har stadig en rasende fart, som for mange mennesker kan være svær at følge med i. Stort set hver dag bliver der lanceret nye versioner, opdateringer og opgraderinger af alverdens forskellige digitale produkter.

Computere bliver fornyet og forbedret, computerprogrammer bliver opdateret og får nye funktioner, og hvis man ikke følger med, bliver man hægtet af. Den trofaste computer som man har haft i mange år er blevet sløv, og så er man vel nødt til at skaffe sig en ny.

Eller er man nødt til det?

Der er mange mennesker i Danmark, som til dagligt arbejder på computere, som efterhånden er 5-8 år “gamle”. Det er næsten med garanti, at disse computere skaber frustration, fordi den både er langsom til at starte op, programmerne åbner ikke med det samme, og når den skal slukkes tager det også en krig.

Derfor er der mange, som køber en ny computer - men en ny computer er dyr, og hvad nu hvis man kan gøre noget ved den gamle, så den kører næsten som en helt ny computer?

Faktisk er det lige nøjagtig det, man kan.

Hos Onlime har vi tilladt os at kalde det “Årtiets computerråd”, og du får det ganske gratis i denne artikel.

Problemet

Problemet er den aldrende og mekaniske harddisk

Helt grundlæggende ligger problemet hos de gamle computere i langt de fleste tilfælde i computerens aldrende harddisk.

Harddisken er computerens langtidshukommelse, og det er på denne, at alle dine filer og programmer samt styresystemet (f.eks. Windows eller Mac OS) er placeret. Styresystemet og programmerne er også en masse filer, så i virkeligheden indeholder denne harddisk mange tusinde filer, som skal administreres.

Når computeren er tændt og programmerne kører, skal harddisken altså gabe over rigtig mange filer hele tiden.

Ældre harddiske er ren mekanik og minder i princippet om en pladeafspiller med en nål, som bevæger sig frem og tilbage for at finde frem til de filer, som skal findes frem. Problemet med denne konstruktion er, at den aldres. Mekanikken bliver sløv, og der er ikke mere “olie”, som får den til at glide gnidningsløst.

Måske er en bærbar computer blevet tabt på gulvet og harddisken er blevet beskadiget. Det er alt sammen med til at gøre, at filerne på harddisken bliver hentet frem langsommere og langsommere. Styresystemet hæmmes og programmerne starter langsommere op.

Men der er en simpel og billig løsning, som kan spare dig for at købe en helt ny computer.

 

Løsningen

Her kommer det bedste computertip i dette årti

Den gode nyhed kommer nu.

Det er nemlig både nemt og billigt i dag at skifte denne gamle type harddisk ud til en ny type harddisk, som er mange gange hurtigere.

Tager man en backup af den gamle harddisk, kopierer indholdet over på den nye harddisk og installerer denne i computeren, så får man med ét en “ny” computer, som højst sandsynligt kører bedre og hurtigere, end da den blev købt.

Denne nye type harddisk hedder en SSD harddisk (Solid State Drive).

En SSD harddisk er en ny type harddisk, som de seneste par år er faldet så meget i pris, at de i dag er billige at købe. Førhen har de været meget dyre, men det er de ikke længere.

Den afgørende forskel på en SSD harddisk og den gamle type harddisk (HDD) er, at der ikke er nogle bevægelige dele i en SSD harddisk.

Det betyder, at hele processen med at finde filer på den nye harddisk, som netop var problemet på den gamle type harddisk, er mange gange hurtigere.

Hastigheden kan ikke sammenlignes - det er en forskel som skal opleves.

Find en lokal it-ekspert

Har man mod på selv at installere en SSD harddisk i sin computer, er dette en relativ enkel proces alt efter hvilken computer man har, og hvor meget data, man skal have flyttet fra den gamle til den nye.

Er man i tvivl, kan det dog være en rigtig god idé at få en kyndig it-mand til at foretage skiftet. Så er man sikker på, at det bliver gjort korrekt, og at alle ens data kommer med over.

Vi har udarbejdet en oversigt over mere end 150 lokale it-eksperter. Find det der er tættest på dig og få en snak og en god pris på udskiftningen.

Venligst accepter marketing-cookies for at se denne video.

Hvorfor giver Onlime dette råd?

Vi har igennem mange år erfaret, hvor frustreret folk kan blive af, at en computer ikke virker ordentligt. I mange tilfælde bunder frustrationerne i, at computeren ikke kan følge med - og især gamle computere med en gammel harddisk bliver kun langsommere og langsommere, hvilket resulterer i endnu mere frustration.

Til gengæld har vi også erfaret, hvor glade folk bliver, når det så endelig fungerer. Og især folks forbløffelse over, at deres gamle computer kan blive fornyet i så høj en grad, som en ny SSD harddisk bidrager til, er fantastisk. Samtidig kan der være mange tusinde kroner at spare hvilket bidrager til, at dette computerråd er vores råd nummer 1, når folk klager over en langsom computer.

Så har du en gammel computer og overvejer du at købe en ny? Overvej først, om du vil genoplive den gamle ved at skifte til en ny SSD harddisk - der kan være rigtig mange penge at spare.