Historier om internettet

Sætningen, der siden er blevet til en populær anvendt sarkastisk bemærkning, når der tales om ’The World Wide Web’, har givet genlyd mange gange siden 1994.

De første computere kom dog på internettet længe før, da det amerikanske militær under den kolde krig fik oprettet forbindelse mellem to computere i 1969. Derefter gik det stærkt.

I begyndelsen var det mest universiteterne, der var koblet på internettet. Mogens Sandfær regnes som den danske fader til WWW, da han fra CERN i Schweiz tog teknologien med hjem til DTU i København, hvor han med sit hjemmebyggede serversystem med dertilhørende hjemmeside skabte et virtuelt bibliotek til uddannelsesinstitutionen i 1992.

Kun 15 år senere havde en ud af fire danske hjem adgang til internettet.

Teknologien bevæger sig i dag hurtigere end nogensinde. Teknologien er i dag så veludviklet og nødvendig, at der går kortere og kortere tid mellem nye, banebrydende teknologier der ser dagens lys. I den kommende fremtid kan du blandt andet se frem til 5G internet. Det betyder, at du kan få hurtigere mobilt internet, end det før er set.

Og vi har formentligt stadig kun set toppen af isbjerget.

Det sidste nye skud på stammen er fiberinternet, men det er langt fra alle husstande i Danmark, der kan få forbindelse hertil endnu. Det skyldes, at der nedlægges lynhurtige fiberkabler som erstatning for de langsomme kobberkabler.

Fibernet er et symmetrisk internet, hvilket betyder, at upload- og downloadhastighed går hånd i hånd. Hvis du har 1000 Mbit/s i download, har du altså også 1000 Mbit/s i upload. Dermed opnår du større stabilitet og den symmetriske hastighed kan du se, når du foretager en hastighedstest.

Det betyder for dig, at du hurtigt kan tage automatisk backup af dine filer, hente film, men også at du kan streame og spille uden problemer – også selvom hele familien er online samtidigt.

Fiberinternet er også den mest praktiske forbindelse på arbejdspladsen, hvor størstedelen af det udførte arbejde lagres eller distribueres online.

Desuden overbelastes kapaciteten på fiberinternet ikke. Har du haft ADSL eller VDSL og oplevet, at dit internet pludselig blev langsomt, når en anden i husstanden brugte internettet samtidigt? Det skyldes, at de forældede kobberkabler ikke formår at distribuere internettets kapacitet på logisk vis. Og der er heller ikke en særlig stor pulje at fordele fra, da hastigheden er meget lavere.

Med fibernet kan du lige nu få helt op til 5000 Mbit i sekundet, men i princippet er der ingen øvre grænse.

Læs også vores miniserie på 2 afsnit om fibernettets historie.

Internethastighed leveres i såkaldte ’packets’, der bliver transporteret over et medium. Herhjemme er dette medium typisk kobberkabler eller optiske fibre, alt afhængigt af hvilken internetforbindelse, du har.

Ligeledes, afhængigt af det medium, er der en grænse for, hvor mange ’packets’ der kan sendes per sekund. Dette anslår din hastighed.

Jo hurtigere hastighed, desto flere ’packets’ kan der sendes i minuttet.

I de dage, hvor man ringede sit modem op via telefonen er længe overstået – heldigvis... I dag kører danskerne på to primære internetkilder, nemlig bredbånd og fibernet.

Bredbånd adskilles i to undergrupper, der kaldes ADSL, hvilket står for ’Asymmetric Digital Subscriber Line’ og videreudviklingen, ’Very High Bitrate Digital Subcriber Line’, som forkortes VDSL.

Det er den mest udbredte form for internet i Danmark, da denne teknologi også er den ældste eksisterende, men den er desværre ikke særligt effektiv kontra det nyere fiberinternet. Det skyldes blandt andet, at almindeligt bredbånd sendes gennem kobberkabler, der er nedgravet i jorden.

Bredbånd tilsluttes via dit telefonstik og er på grund af den forældede teknologi en hel del langsommere end fiberinternet. Med ADSL og VDSL er de omtrente makshastigheder henholdsvis 20 Mbit i sekundet og 120 Mbit i sekundet. Hastigheden der kan opnås, afhænger dog af, hvor langt der er fra dit hjem til centralen hvorfra internettet distribueres, hvilket blot er endnu en ulempe ved denne forældede teknologi.

Den største udbyder af kobberbredbånd, Yousee, har dog lanceret nogle højere hastigheder trods det ikke kan konkurrere med fiber - især uploadhastigheden er stadig ikke hurtig nok til en stabil og nem backup i skyen.

Derfor vil du, hvis du har bredbånd, opnå dårligere og mere ustabile hastighedsresultater, end hvis du har fiber.

Du kender 3G og 4G fra din mobiltelefon, men det nye 5G har banket på døren de sidste par år og er nu for alvor trådt ind ad døren til dine mobile enheder.

5G betyder, at der er tale om den femte generation af den måde vi tilgår internettet på fra mobile enheder. Det er den forbindelse, som vi kan tilslutte os med på eksempelvis smartphones, tablets, smart-ure samt et støt stigende antal enheder som kan kobles på internettet.

Det afgørende ved den nye 5G teknologi, der i denne tid flittigt bliver rullet ud i landet er hastigheden i forhold til 4G. Den er nemlig mange gange højere hvilket åbner op for et helt nyt landskab af, hvordan vi kan styre enheder omkring os via internettet - biler, hvidevarer, huse.. 

Der er altså tale om en stor forskel fra 4G.

Samtidigt arbejdes der i den såkaldte ’multi connectivity’, hvor enheder kan kobles op på flere master samtidigt og dermed udbytte den samlede hastighed af de master, du har forbindelse til.

Ulemperne ved 5G er bl.a. at rækkevidden på signalet er kortere, og det er nemmere forstyrret af hindringer som bygninger. Dermed skal der flere master til at dække samme areal som eksisterende master.

Dog kan 5G signalet operere på flere frekvensbånd og på den måde løse problemer med rækkevidde.

Hvad 5G kommer til at betyde for den etablerede kabelindustri er et ganske godt spørgsmål. For med så hurtige trådløse hastigheder, og forhåbentlig en god dækning, er det sandsynligt, at nogle forbrugere vil erstatte normale modems og routere i de private hjem med mobile routere.

Udover, at det selvfølgelig er belejligt, effektivt og fleksibelt at have hurtigere internet, hører vi også mere til det voksende fænomen ’Internet of Things’.

Fænomenet går kort sagt ud på, at ting som førhen ikke har været koblet op på internettet (f.eks. dit køleskab) nu kan kobles op på internettet med de fordele og ulempter, som det medfører.

Der er tale om et stort inter-connected net af ting, der er opkoblet internettet. På dansk ville vi nok kalde det ’tingenes internet’.

Formålet med det er at øge og dele virtuel intelligens samt at give intelligens til objekter, der normalt ikke er koblet på internettet. Et eksempel kan være dit køleskab, hvor man indbygger nye typer af sensorer, som er forbundet med trådløse forbindelser som Wi-Fi, Bluetooth, RFID eller Zwave af praktiske årsager.

Dermed kan du via internettet se status på dit køleskab på en anden enhed - f.eks. din smartphone.

Som det er tilfældet med internettet i dag, vil der med hverdagens apparater, der er koblet på internettet, også blive indsamlet data. Formålet med at indsamle data, der hidtil ikke har været tilgængelige på internettet gennem sådanne apparater, er at innovere fremtiden og gøre eksempelvist køleskabet endnu mere effektivt end det er i dag.

Det sker gennem den intelligens og data, der indsamles ved brug, når det er koblet på internettet - data som hidtil har være utilgængeligt for producenten og eller andre som måtte være interesseret i den data - og dem må man formode, at der er mange af.

Data er som bekendt det nye guld, og teknologiens gyldne løfter om at gøre vores tilstedeværelse lettere er tillokkende.

Netop derfor skal vi huske at tænke os om, inden at vi sælger vores private data for billigt.

Det gælder i høj grad den dag i dag, med den massive datahøst, der sker på internettet, og det ser kun ud til, at det gælder endnu mere i fremtiden.