Beskyt dig selv med stærke adgangskoder

Med alt hvad vi bruger internettet til, bliver det hurtigt uoverskueligt at holde styr på adgangskoder – Vi hjælper dig til mere kodeords-kosmos!

Beskyt dig selv med stærke adgangskoder
Image
Onlime
marts 10, 2021

Når vi er snakker med venner online, streamer underholdning eller ordner netbank bevæger vi os ud i verden – lige som en tur til købmanden – bare digitalt, og her er vi ligeså sårbare.

Hvis hackere skaffer sig adgang til vores vigtige internetkonti, vil det for de fleste være en katastrofe. Og bliver mindre vigtige konti hacket (fx en streaming-tjeneste), kan hackere begynde at gætte, hvor du ellers har brugt adgangskoden – og sandsynligheden er stor, for at du har genbrugt den.

Faktisk bliver næsten 50.000 danskere bliver årligt udsat for identitetstyveri, skriver DR. Det betyder, at en kriminel skaffer sig adgang til personlige oplysninger, som den kriminelle bruger til fx at købe varer på nettet i dit navn – eller til det der er værre, som at stjæle penge fra din bankkonto og misbruge din identitet.

En stærk adgangskode er den første gode beskyttelse mod cyberkriminalitet. Derfor er det vigtigt at have flere stærke adgangskoder til hver af dine vigtige konti. En god idé er ligeledes at opdatere adgangskoderne med jævne mellemrum.

Se også: Tjek hvor stærk din adgangskode er med Kaspersky.

#1 - Brug ikke samme adgangskode flere steder

Den første måde, du sikrer dig mod hackerforsøg på dine konti er at have forskellige adgangskoder til hver enkel konto.

Det svarer til, at vi bruger den samme nøgle til bilen, huset og arbejdspladsen.

Undgå derfor at bruge den samme adgangskode til din netbank som til et nyhedsbrev, som du følger på nettet. Du tænker sikkert, at det virker upraktisk – men hellere mindske risikoen og så være på den sikre side.

#2 - Lav stærke adgangskoder

En stærk adgangskode er lang og består af både bogstaver, tal og symboler. En lang adgangskode tager længere tid at knække. Dermed ikke sagt, at en lang adgangskode ikke kan knækkes – men man kan gøre processen langsommelig og forhåbentlig ugidelig for svindlere og uvedkommende personer.

Sådan laver du stærke adgangskoder :

  • Brug kun unikke koder – én bestemt kode til hvert login.
  • Brug en blanding af både tal, symboler, STORE og små bogstaver-
  • Undgå at bruge talrækker (f.eks. ’5678’), ord (f.eks. ’adgangskode’) og andre offentlige tilgængelige oplysninger som telefonnumre, din adresse og navne på din nærmeste familie og venner (og på dit kæledyr, hvis du deler billeder på åbne social medier). 

#3 - Tips til at huske adgangskoder

For at det skal være lidt nemmere at huske sine stærke adgangskoder, kan man tage udgangspunkt i en sætning, som man kan huske. Hvis du har behov for en stærk adgangskode til din backup-konto, kan du starte med:
"Mine to kollegaer Julie og Klaus tager backup 2 gange om dagen".

Sætningen kan omformuleres til ’m2kJ&Ktb2gd’ – hvilket vil udgøre en stærk adgangskode. Denne proces kan du lave for alle dine konti – men lad være med at bruge eksemplet her.

Hvis du uheldigvis glemmer din adgangskode til en konto, er det meget almindeligt, at du kan få tilsendt en mail, hvorfra du kan nulstille og oprette en ny adgangskode.

Derfor er det også vigtigt, at du husker at holde e-mailadresser ajour på dine internetkonti.

#4 - Brug to-faktor-godkendelse

Du kan styrke din sikkerhed endnu mere, ved at bruge to-faktor-godkendelse. Dermed bruger du ikke kun én men to "nøgler" for at komme "ind".

Du har allerede oplevet at logge ind med to nøgler, når du bruger Nem-ID: du bruger først din kode og derefter kode nr. 2 fra dit nøglekort – eller ved at godkende i Nem-ID appen.

Mange websider og tjenester benytter to-faktor-login. Vælg så ofte som muligt at bruge en to-faktor-godkendelse, som ikke blot sender en SMS til din telefon – denne besked er nemlig ikke krypteret.

Du kan bruge separate to-faktor-apps til at genere ekstra koder, som udløber efter 30 sekunder.

Eksempel på en midlertidig adgangskode – to faktor godkendelse til logins.

Læs mere om dette lige herunder, eller søg på nettet efter "to-faktor-godkendelse app" og find den app, du foretrækker.

#5 - Brug en password-manager

Har du mange adgangskoder, så anbefaler vi kraftigt, du benytter en password-manager.

Du kan bruge indbyggede password-managere i fx Safari på Apple enheder, Google på Android og i Chrome, eller i Firefox-browseren – eller du kan bruge separate og uafhængige password-managere som fx 1password, der er en selvstændig app med mange funktioner.

En password-manager udfylder helt automatisk dine login-oplysninger, når du skal logge ind på fx din mail – og husker automatisk nye login-oplysninger, når du fx tilmelder dig en ny streamingtjeneste.

En password-manager:

  • holder styr på alle login-oplysningerne på dine internetkonti:
    • Adgangskoder
    • E-mailadresser
    • evt. brugernavn og andre oplysninger.
  • foreslår sikre adgangskoder
  • kan ofte advare dig, hvis en adgangskode har været hacket
  • kan ofte tilbyde to-faktor-godkendelse, som gør sikkerheden stærkere ved at give dig en ekstra kode, når du logger ind på internettjenester.
Password managerLæs alt om hvordan du kommer i gang med 1password

Ekstra tip – husk antivirus og vær kritisk

En stærk adgangskode er vigtig, da den er nøglen til dine online-konti. Men desværre er der flere måder, hvorpå cyberkriminelle kan skaffe sig adgang til dine personlige oplysninger.

Derfor anbefaler vi, udover en stærk adgangskode, at du også bruger et antivirus – og internetbeskyttelsessoftware. Det styrker din computers immunforsvar og afværger angreb og virus. 

RansomwareLæs mere om hvorfor, det kan være katastrofalt for dine data.

Tjek altid en ekstra gang, inden du klikker, at linket eller websiden du vil besøge, ser oprigtig og troværdig ud.

Falske e-mail fra Skat har i flere år floreret rundt på nettet – du kan altid spotte dem, ved at tjekke linket de henviser til, eller afsenderadressen. Står der ikke de officielle oplysninger fra Skat's hjemmeside, er det bedrag.

Top 5 sikkerhedstipsLæs vores vigtigste sikkerhedstips til livet online.

 

Tak fordi du læste med. Vi håber, du syntes om vores tips 😃