Top 5 tips – Sådan sikrer du dig mod IT-kriminelle

De vigtigste tips til, hvad du kan gøre, for forbedre din digitale sikkerhed

Top 5 tips – Sådan sikrer du dig mod IT-kriminelle
Image
Onlime
marts 27, 2020

I denne svære tid er IT-kriminelle i fuld gang med at narre os og frarøve vores oplysninger og data. Derfor giver vi dig her de vigtigste tips til, hvad du kan gøre, for forbedre din digitale sikkerhed.

Vi baserer vores tips på oplysninger fra Center for Cybersikkerhed, sikkerdigital.dk og ud fra vores egne erfaringer.

Top 5 tips mod IT-kriminelle

Tip #1

Aldrig del dine NEM-ID oplysninger.


Tip #2

Undersøg altid links i mails og beskeder.

Tip #3

Brug unikke og stærke adgangskoder.

Tip #4

Opdater altid computer, browser, apps, antivirus mm.

Tip #5

Tag løbende backup af dine vigtige filer.

Jeg syntes, det er svært - hvordan kommer jeg i gang?

Hvis du føler sådan, er det ikke underligt. Tilværelsen er blevet mere teknisk. Men heldigvis er det ikke farligt at forbedre sin sikkerhed, så det er bare at gå i gang.

Måske skal du spørge en ven eller en i din familie om i skal gøre det sammen? Det kan være godt at gennemgå vores tips og forbedre den digitale sikkerhed i fællesskab med andre.

  1. Lav en liste over de brugerkonti, du kan komme i tanke om. Ranger dem efter hvor vigtige, de er. F.eks. er dine konti til e-mail og Nem-ID meget vigtige, fordi de giver adgang til mange ting.

  2. Lav nye adgangskoder til dine konti. Start med dine vigtigste brugerkonti først. Genbrugte, korte, nemme og gamle adgangskoder skal skiftes. Lav huskeregler for dine adgangskoder eller bruge en adgangskodemanager.

  3. Undersøg om dine computere, smartphones og tablets har de nyeste opdateringer. Se hvordan du gør på Windows, Mac, iPhone/iPad, Android. Vi anbefaler også, at du slår automatiske opdateringer til.

  4. Undersøg derefter om din browser er opdateret. Bruger du Internet Explorer skal du stoppe med det og bruge en anden - den opdateres ikke længere og er usikker.

  5. Tjek om sikkerheden er i orden på din computer: De indbyggede sikkerhedsfunktioner til Windows og Mac skal være slået til. Overvej at bruge et antivirusprogram.

Hvorfor er det vigtigt, jeg værner om min digitale sikkerhed?

IT-kriminelle er interesseret i dine oplysninger og adgang til dine enheder, for at kunne afpresse dig eller sælge dine oplysninger på det sorte marked.

Alle dine digitale enheder som computere, tablets og smartphones er mål for IT-kriminelle. Det samme er gælder dine brugerkonti, f.eks. til din e-mail, Facebook og andre hjemmesider.

Du skal værne om din digitale sikkerhed, fordi store og vigtige dele af vores liv er digitalt. Værn om din digitale sikkerhed og undgå at blive et let bytte. Tænk blot på, hvis din computer pludselig bliver låst? Eller hvis IT-kriminelle stjæler dit NemID, og kan logge på din netbank?

Syntes du det virker uoverkommeligt? Heldigvis er det blevet nemmere - se vores tips og afsnittet om hvordan du kommer i gang.

Hvad er de mest almindelige angreb?

En af de mest udbredte oplevelser hos private og virksomheder er at blive forsøgt franarret adgangskoder og andre vigtige oplysninger. Dette hedder et phishing/smishing-angreb.

Typisk vil du opleve dette angreb som en mail eller besked, der udgiver sig for at være fra en troværdig kilde, og som opfordrer dig til at klikke på et link og indgive dine oplysninger. Se vores første tip øverst på siden om hvordan du spotter denne type angreb.

Ransomware er et angreb, som låser filer på din computer, så du ikke kan tilgå dem. Mod en løsesum lover de IT-kriminelle dig adgang til filerne igen. Eksperter fraråder at betale, for det er slet ikke sikkert, hvad de IT-kriminelle lover. Søg derimod hjælp hos nomoreransom.org som bl.a. Europol står bag.

En anden form for afpresning er svindelmails om pornokiggeri. Her afpresser IT-kriminelle gennem falske mails og beskeder med beviser om pornokiggeri, og de truer med at dele oplysningerne med eks. venner på Facebook. For at presse dig, viser de måske gamle adgangskoder eller oplysninger som dit telefonnummer.

Hvis du oplever dette, skal du være rolig og ikke gøre noget. Oplysningerne de presser med, kan være frit tilgængelige på internettet og stamme fra en hacket hjemmeside, hvor du havde en brugerkonto. Det er dermed et af de mere sofistikerede angreb.

Tak fordi du læste med! Vi håber, du føler dig klogere på hvordan, du værner om din digitale sikkerhed. Del gerne vores tips og hjælp andre til at blive klogere.