Internet Explorer er død

Til trods er der desværre stadig mange personer, som bruger Internet Explorer

Internet Explorer er død
Image
Mathias Ditlev
oktober 31, 2019

Det er faktisk ikke en nyhed, at Internet Explorer er død - det har været en udgået og usikker browser i årevis. Til trods er der desværre stadig mange personer, som bruger den.

Det oplever vi hos Onlime i vores dagligdag helt tæt på, når en af vores kunder ringer eller skriver, at de ikke synes vores hjemmeside fungerer ordentligt. I næsten alle af tilfældene er det på grund af brugen af Internet Explorer. De resterende relaterer sig som regel til cookies og caches, som har godt af at blive tømt en gang i mellem.

Ikke nok med, at nogle hjemmesider ikke fungerer ordentligt i Internet Explorer, så er der også nogle sikkerheds – og stabilitetshensyn at tage til efterretning. I dette indlæg vil vi for det første anbefale på det kraftigste ikke at bruge Internet Explorer og forklare hvorfor.

For det andet, vil vi nævne nogle af de gode alternativer, som er derude, og som helt sikkert også virker på din computer.

Usikkerhed og ustabilitet

Den primære grund til at ikke at bruge Internet Explorer længere er fordi, browseren er usikker og ikke længere modtager opdateringer. Internettets udvikling brager derudaf med ufattelig stor hastighed, hvilket betyder at specielt software og internetbrowsere lynhurtigt bliver forældet, hvis ikke opdateringer bliver udgivet tit og ofte.

Når software ikke opdateres, svarer det til at et hus ikke vedligeholdes, og til sidst er der huller i både væg og loft og dermed fri adgang for uvedkommende. Helt konkret betyder det, at hackere og ondsindede hjemmesider har nemmere ved at inficere din computer med vira og malware, så de kan sjæle dine vigtige oplysninger eller angribe dig med ransomware.

Internet Explorer 11, som er den nyeste version af Internet Explorer udkom i 2013. Der er mildest talt sket en verden til forskel i den digitale verden siden.

internet explorer historie

Ikonet for Internet Explorer siden 1995.

Microsoft som udviklede Internet Explorer tilbage i 1995 har for alvor lagt browseren på hylden til fordel for nye og bedre alternativer.

Lytter man til Microsofts Worldwide Lead for Cypersecurity, Chris Jackson, har han været ude at advare millioner af brugere imod fortsat at bruge Internet Explorer. Han udtaler endda: "You see, Internet Explorer is a compatibility solution". Kilde

"Hør, Internet Explorer er en kompatibilitetsløsning."

Chris Jackson, Microsoft's Worldwide Lead for Cypersecurity

Chris Jackson anser ikke engang Internet Explorer som en internetbrowser, da den ikke følger med den digitale tidsalder og derfor både er usikker og ustabil. Der er ingen webudviklere, som længere bruger Internet Explorer i udviklingen af hjemmesider. Det er blandt andet også derfor, at mange sider (inklusiv vores egen) ikke fungerer optimalt i Internet Explorer.

Hvorfor bruger nogen stadig Internet Explorer?

For mange mennesker har et skift af internetbrowser aldrig været på tale. Internet Explorer har for mange altid været måden at tilgå internettet på, da browseren har været installeret med Windows. Og har man ikke fået en ny PC eller Mac de seneste par år, er sandsynligheden for stadig at hænge på Internet Explorer stor.

Men det går ikke længere. Internet Explorer er farlig og bør ikke længere benyttes af nogen - hverken virksomheder eller privatpersoner.

Heldigvis er det nemt at skifte sin internet-browser.

Vores bedste råd

Hvis du har læst indtil nu, har du formodentlig allerede har regnet ud, hvad vores bedste råd er.

Vores råd selvfølgelig, at du skal slettet Internet Explorer, ikke bruge det igen og skifte til en anden, mere moderne, mere sikker og nutidig internetbrowser.

For dit digitale ve og vel er dette et skridt i retning af med ét slag at gøre din færden på internet langt mere sikker og stabil. Nyere browsere har flere og flere gode sikkerhedsforanstaltninger, som sikrer dig, når du søger og begår dig på internettet.

Når du installerer andre browsere, bliver du spurgt, om du vil importere historik og bogmærker - så er du hurtigt kørende i din nye browser.

Vi kigger nu nærmere på de gode alternativer, som er lette at flytte over til.

De gode alternativer

Image

Mozilla FireFox

FireFox har været en etableret internetbrowser siden 2004-2005, har knap 3,5% af markedet (kilde) og er en gratis og open-source internetbrowser. Open-source betyder direkte oversat "Åbn kilde" og det betyder, at den bagvedliggende kode til programmet er åbent for alle, som vil udvikle og bidrage til internetbrowseren.

FireFox Foundation består af flere hundrede frivillige som sammen organiserer og udgiver selve programmet, så den hele siden er opdateret og sikker.

Fordi FireFox Foundation og netværket omkring internetbrowseren er så stort, som det er, er den i konstant udvikling og derfor både meget sikker og stabil at bruge.

De seneste opdateringer til internetbrowseren har ligeledes fået nogle store fordele i forhold til at kunne beskytte privatliv og data, som bliver opsnappet af hjemmesider, når man færdes på internettet.

Største fordel: Mozilla FireFox er open-source og den bagvedliggende tanke er ikke baseret på en forretningsstrategi, hvor der skal tjene penge til investorer og aktieholdere. Det er en stor fordel i dag, hvor befolkningens data er i meget høj kurs blandt virksomhederne og staterne.

Største ulempe:
FireFox er på samme måde som Google Chrome og Safari ikke ligeså nem at have med at gøre, når man gør brug af førnævntes arsenal af produkter - hovedsageligt fordi Firefox er "sin egen".

Hent Firefox her.

Image

Google Chrome

Google Chrome er verdens mest udbredte internetbrowser med hele 60% af markedsandelen på PC på verdensplan. Kilde. Fordi den er så enorm udbredt og har Google bag sig vil Google Chrome konstant blive udviklet og opdateret, så den hele tiden kan matche udviklingen på internettet.

Chrome kan udstyres med alverdens udvidelser, så mulighederne er mange, hvis man har mange tjenester, man bruger.

Største fordel: Google Chrome bliver opdateret konstant og risikoen for at ende med en usikker browser er minimal. Hvis du i forvejen bruger Googles tjenester, går Google Chrome i perfekt spænd med hele Googles arsenal af produkter.

Største ulempe: Da det er Google som står bag Google Chrome, vil det for nogen stå og falde med hvor meget tiltro, man har til Google. Deres forretning bygger på data, og bruger man Google Chrome, leverer man naturligvis data til Google om sin færden på internettet på den ene eller anden måde.

Hent Google Chrome her.

Image

Brave

Brave er den nye dreng i klassen, som slår sig op på at levere en super-sikker beskyttelse ved færden på internettet. Brave er udviklet af Brave Software Inc. og er baseret på Chromium, som igen er udviklet og udgivet af Google.

Brave er kendt for at kunne blokere reklamer og sporing effektivt, men de har også en anden nævneværdig idé.

De vil nemlig gøre deres brugere i stand til at tjene virtuelle penge (kryptovaluta) på at se reklamer. Deres udgangspunkt er, at forbrugerne skal kunne betales for at se reklamer, hvis de endelig ser dem. Pengene kan så enten veksles fra deres egen kryptovaluta (BAT) til f.eks. dollars, eller de kan doneres til "ægte" indholdsskabere på internettet.

Største fordel: Brave leverer en god oplevelse i forhold til at blokere reklamer og sporing, og derfor får man en meget uforstyrret oplevelse på internettet med Brave.

Største ulempe: Brave er en helt ny internetbrowser. Ideen med at kunne tjene virtuelle penge ved at se reklamer er god, men den er desværre også avanceret og derfor ikke for alle og enhver.

Hent Brave her.

Image

Safari

Safari er standard-internetbrowseren, som følger med en Mac. Derfor er den som sådan ikke et alternativ til Internet Explorer, da dette vil kræve et skift fra Windows til Mac. Men fordi browseren er så udbredt i Danmark, som den er (27%, kilde), har vi alligevel taget den med på listen.

Safari er naturligvis udviklet af Apple og så lyset første gang tilbage i 2003. Apple er kendt for sin super stramme linje, når det kommer til brugeroplevelsen og performance, og det er også tilfældet med Safari, som spiller sammen med resten af Mac OS, som den er skabt til.

De seneste år har Apple fokuseret meget på at udvikle sikkerheden i Safari. Derudover er Safari også browseren på iOS (iPhone og iPad), så oplevelsen på tværs af Apple-enheder er god og gnidningsfri.

Safari er skabt til Apples produkter på samme måde som Google Chrome er skabt til Googles produkter.

Største fordel: Har du f.eks. en iPhone som de fleste danskere, har Safari en klar fordel, da den er nem at bruge på tværs af både iPhone, iPad og Macs. Det kræver dog, at man tilegner sig Apples produkter, som hurtigt kan gå hen og blive en bekostelig affære.

Kom godt i gang med at sikkerhedskopiere iPhone hos Onlime.

Største ulempe: Safari er kun tilgængelig på Apples produkter og kan derfor ikke bruges på Windows.

Ekstra gode råd

Udover at skifte Internet Explorer ud med en rigtig internetbrowser, giver vi dig her et par ekstra tips, som du kan tage med dig på den digitale færd.

Password-manager
Du kan med al sandsynlighed nikke genkendende til, at du har mange adgangskoder til mange tjenester - og i nogle tilfælde genbruger du også en adgangskode flere steder.

Genbrug af adgangskoder er en af de helt store sikkerhedsbrister, som gør det muligt for mennesker med onde hensigter at få adgang til dine oplysninger og profiler.

En password-manager kan hjælper her, da den giver dig mulighed for at oprette super-stærke adgangskoder, uden at du behøver at huske på dem.

Læs mere om password-manager her.

Backup
Hvis uheldet er ude, og du bliver udsat for digital kriminalitet, kan en backup gå hen og være værdifuld for dig.

Backup er en af de fremmeste måder at beskytte sine data på. Især backup i skyen er på vej frem, som det fremgår af rapporten Danskernes Informationssikkerhed 2018 fra DKCERT.