Fyldt harddisk? Sådan får du nemt mere plads.

Mathias DitlevGuides

få mere plads på din harddisk
Fyldt harddisk giver problemer

Teknologien udvikler sig og vi bliver mere og mere afhængige af vores smartphones, computere og tablets. Og findes der noget mere irriterende når en af enhederne ikke fungerer ordenligt?

Især pladsproblematikken er et tilbagevendende problem for mange.

Ikke alene er det anstrengende at skulle slette filer for at gøre plads til andre, men din enhed bliver også meget langsommere af at have brugt næsten al hukommelsen. Så der er god grund til at få frigjort noget plads.

Lige meget hvilen type harddisk du har i din computer, så vil computeren generelt blive langsommere, jo mere din harddisk er fyldt. Det gælder særligt for de gamle typer harddiske, men SSD harddiske bliver også langsommere.

En af grundene til at harddiske bliver langsommere, er – sagt på en forsimplet måde – at filerne bliver spredt forskellige steder på harddisken. Det gør de lige meget, hvor fyldt harddisken er, men jo flere filer desto støre sandsynlighed for at fragmentation gør harddisken langsom.

På de gamle typer harddiske kan man køre en disk-defragmentering, som hjælper harddisken med at samle filerne på en mere effektiv måde, hvilket gør den hurtigere. Det anbefales dog ikke, at man disk-defragmenterer SSD harddiske.

Derfor er det en særlig god idé at arkivere filer i skyen.

Flyt filerne i skyen, så sparer du plads på din computer

Men hvordan gør man lige det?

For nogle er svaret en ekstern harddisk. Denne løsning er dog ikke uden problemer. Du gør dig pludselig afhængig af endnu en enhed for at din ene enhed kan fungere optimalt. En ekstern harddisk fungerer heller ikke til en smartphone.

Den ultimativt letteste løsning er at opbevare filerne i skyen, og det giver vi en guide til hvordan man gør.

Der er en lang række fordele ved opbevaring i skyen. For det første gør du dig uafhængig af endnu en enhed som fx ekstern harddisk. En anden klar fordel er, at dine arkiverede filer på samme måde som ved almindelig backup, er tilgængelige på nettet.

Dermed kan du få fat i dine filer lige meget, hvor i verden du er, og lige meget hvilken enhed du bruger.

OBS: Når man bruger fx. Dropbox, så arkiverer den ikke filerne på nettet. De bliver blot sikkerhedskopieret der. Så Dropbox frigører altså ikke plads på din computer.

Sådan arkiverer du filer hos Jottacloud

1. Log på Jottaclouds hjemmeside her.
2. Vælg menupunktet Arkiv.
3. Vælg Upload.
4. Vælg de filer du ønsker at arkivere.
5. Når filen viser sig i arkivet, kan du slette filen lokalt på dit drev.

Hvis du allerede har filer på din backup hos Jottacloud, kan du lægge filer og mapper direkte fra din backup over i Arkiv.

Se hvordan i videoen herunder.

Frigør plads på din smartphone

Samme princip med en overfyldt harddisk gælder også din smartphone. Her er der i en særlig grad grund til at arkivere filer for at frigøre plads. Størrelsen af dine billeder, musikfiler med mere på din smartphone er steget meget gennem tiden. Men det er størrelsen på smartphones harddisk ikke i samme grad.

Derfor oplever mange, at de ikke engang har plads nok til at tage endnu et billede. Så står man med valgmuligheden om at slette tidligere billeder eller undlade at tage et nyt. Alternativt kan man arkivere de store filer på ens smartphone. Så er de både sikret i skyen samtidig med, at man har frigjort plads til nye billeder og videoer.

Dette kan gøres lige så let som på en computer.

Læs mere:
Sådan tager du backup af din iPhone.

Læs mere: Sådan tager backup af din Android smartphone.

Del dette indlæg