Blog
Danmarks Statistik: IT sikkerhed hos den ældre befolkning
Hvordan sikrer man sige bedst digitalt?
I Danmark er vi privilegerede i forhold til mange andre lande, da vi er et land med lav kriminalitet og ordentlig retssikkerhed, således at man kan føle sig tryg uanset, hvor gammel man er. Dette er ikke noget, man kan tage for givet.
Men i takt med, at verden bliver mere og mere global og digitaliseret, bliver interaktioner, der tidligere var mellem mennesker, erstattet af online kommunikation, og dette skaber komplekse problemstillinger i forhold til sikkerhed - og ikke mindst tryghed.
Danmarks Statistik har netop udgivet deres årlige rapport omkring IT anvendelse i befolkningen, hvori det fremgår, at jo højere alder, desto lavere IT kompetencer.
Ifølge rapporten føler hele 40% af de 75 til 89-årige sig slet ikke rustet til at bruge internettet med deres IT kompetencer, og her kan man så spørge sig selv om det er fair, at vi digitaliserer så mange ting, der tidligere var fortrolige interaktioner?
Det fremgår i rapporten, at 94% af befolkningen har oprettet NemID, hvilket er en forudsætning for at kunne læse Digital post fra det offentlige. Digital post indbefatter i dag bl.a. skatte oplysninger og oplysninger omkring ens sundhed - alt sammen essentielle og meget fortrolige data.
Konsultationer, der tidligere foregik på et lukket kontor mellem en selv og ens læge, foregår nu online – og hvor meget ved vi egentligt om sikkerheden i disse online interaktioner, der er spækket med personfølsomme data?
Hvordan sikrer man sige bedst digitalt?
For at være helt sikker på internettet kræver det dels, at man har backup af sine data på et sikkert sted og dels, at man installerer et program på sin computer, der maskerer ens færden samt, at man er opmærksom på cookies og deres betydning.
Det første er forbundet til den cloud tjenester, man vælger at opbevare sine personfølsomme data i, mens det sidst nævnte er mere minded på services som VPN og antivirus. I forhold til valget af en cloud tjeneste, får man den største sikkerhed, hvis man vælger en udbyder, som tilbyder den rette lovgivning i et land som eksempelvis Norge modsat et land som USA.
I USA er det tidligere set, at virksomheder som Apple eller Microsoft har været tvunget til at udlevere personfølsomme data fra enkelt individer til den amerikanske efterretningstjeneste.
Dette er noget, som vi hos Onlime bl.a. forsøger at bekæmpe ved at bruge servere i Norge. Årsagen til dette er, at Norge har en af Europas strengeste persondata love, hvilket betyder at ens data aldrig vil kunne blive udleveret uden en dommerkendelse. Dette giver altså en bedre sikkerhed, når det kommer til at opbevare følsomme data som eksempelvis ens læge journal eller skatteoplysninger.
Brug VPN til at beskytte din internetfærden
En anden ting man må gøre for at skærpe ens sikkerhed på nettet, er, at bruge et software program som VPN. Hver gang man åbner op for internettet, efterlader man sig spor i form af en IP-adresse, der opsnapper i hvilket land man er, og hvad man foretager sig. Installerer man VPN betyder det, at ens IP adresse maskeres således, at det ligner man befinder sig i et andet land som for eksempel Frankrig, selvom man i virkeligheden sidder foran sin computer i Danmark. Det gør, at der ikke er nogen som kan følge med i hvad du bruger nettet til og hvilke data du sender frem og tilbage fra din computer og tjenester / hjemmesider, som du bruger.
Der er naturligvis mange forskellige udbydere af VPN, og det kan være svært at overskue, hvilken udbyder der er bedst. Derfor har vi lavet en udførlig guide til VPN, så man kan blive klogere på hvad det er og hvorfor det er smart at bruge. Vi kommer også med en anbefaling af en VPN service, som vi kan stå inde for.
Læs mere: VPN beskytter din digitale integritet.
Unge har en større forståelse for digital sikkerhed
I forlængelse af diskussionen om alderssammenhængen og internetsikkerheden nævnt her, kan man i rapporten fra Dansk statistik også se, at unge er bedre til at administrere deres personlige oplysninger på nettet.
I rapporten ses det at ikke nok med at to ud af tre unge vælger at begrænse indholdet på diverse oprettede profiler, så som eksempelvis Facebook og LinkedIn, det står også klart, at 65% af den yngre generation aktivt vælger at beskytte deres profiler mod uvedkommende ved eksempelvis at benytte programmer som VPN. Dette passer fint med det faktum at 79% af internet brugere mellem 15 og 18 år ved, at cookies kan bruges til at følge ens færden på internettet, hvorfor hver fjerde af disse unge bl.a. også ændrer indstillingerne i webbrowseren til begrænset accept af cookies.
Men hvor mange mennesker iblandt de 75-89-årige ved dette eller har hørt om begrebet VPN?
Nærmest ingen, så her opstår spørgsmålet igen: Er det fair at tvinge ældre til at bruge internettet til fortrolige interaktioner så som skat og læge oplysninger uden dels at sørge for kurser, der skærper deres IT kompetencer og også uden at sørge for omfattende information omkring it sikkerheden på nettet?
Det handler om tillid
Danmark er et land, hvor vi nærer stor tillid til hinanden, men en præmis for tillid er, at man føler sig tryg. Men hvor tryg kan man føle sig, hvis mange af ens personfølsomme data ikke længere er beskyttet idet online interaktioner, der ikke nødvendigvis er sikre, erstatter tidligere fortrolige fysiske møder. Dette er ikke udelukkende et relevant spørgsmål for de ældste i vores samfund.
Eftersom undersøgelsen afslører, at det kun er i den yngste alders gruppering, man ser en tendens til større internetbeskyttelse, kan det indikere at man selv for den generelle befolkning ikke er beskyttet i disse interaktioner, der indeholder personfølsomme data. For at sikre at vores samfund forbliver et tillidssamfund, må vi sikre tryghed i dagens digitale verden, og derfor må nye forholdsregler tages.